Ghibli Museet
Saturday, March 22nd, 2008Kort en lille note om Hayao Miyazaki og film selskabet Studio Ghibli. I 1985 startede han film selskabet Studio Ghibli som er Japans modsvar til Disney. Hayao laver film til børns fantasi, men uden at gå på kompromi med historien. Filmene er samtidig lige så spændende at se for voksne som for børn. Af kendte titler kan nævnes:
Nausicaä of the Valley of the Wind
Laputa: Castle in the Sky
Grave of the Fireflies
My Neighbor Totoro
Kiki’s Delivery Service
Porco Rosso
Princess Mononoke
Spirited Away
The Cat Returns
Howl’s Moving Castle…. plus et par stykker mere.
Det var en onsdag formiddag - datoen sagde d. 17/08 2005. Det var varmt og solen brændte fra en sky fri himmel. Min kammerat og jeg havde lige forladt Mitaka togstation, og stod nu udenfor på bus holdepladsen, langt væk fra aircondition og i den brændende sols magt. Vi stod og spejdede efter en bus og det var ikke en hvilken som helst bus. Næh, den vi kigger efter var den specielle Ghibli bus. Malet med motiver fra kendte Ghibli film såsom ”My neighbor Totoro”. Vejret var varmt og luft fugtigheden var kvalmende. Uden togstationens behagelig aircondition, kunne man virkerlig mærke at man var overladt til naturens magter, og begyndte at forstå hvorfor ens rejse guidebog frarådende en at rejse til Japan i juli-august månederne. Vi fik dog ikke lov til at lide længe. Bussen dukkede op, og vi stiger ombord – i læ for solens stråler, og nyder at bussen har klima anlæg. Efter en kort tur på 10 minutter har vi nået vores mål. Da vi sad for et halvt år siden og planlagde vores Japan tur, var netop et besøg i Ghibli museet et must. Billetterne blev bestilt tre måneder i forevejen hos et Engelsk rejsebureau, som foreskrevet på Ghibli’s hjemmeside og nu stod vi så her. Foran porten til noget af det mest hellige for en otaku, nemlig Ghibli’s museet i Mitaka.
Vi var ikke de eneste som var mødt op. Vi var dog de eneste udlændinge den dag. Vi følte os lidt malplaceret, da alle de andre var familier med deres børn. Min rejse kammerat og jeg stillede os i køen indtil museet. Dette åbnede først kl. 10, men de havde dog været forudseende nok til at stille nogle pavilloner op, så man skulle ikke skal stå i den brændende solen. I hånden knudede vi vores papirbillet tilsendt os fra England, og i den anden hånd vores pas, hvilket er krævet af udlændinge. Museet åbnede, og vi bevægede os fremad mod billetlugen, hvor vores papirbillet bliver ombyttet til en Ghibli billet. Billetten er udformet som en lille stump film rammet ind i pap. Filmrullen består af 3 frames fra en Ghibli film. Min billet var en scene fra Spirited away hvor man ser Yubaba tale til et skelet hoved. Selve museet var ikke særligt stort, men det gjorde ikke så meget, da det var det som man fandt indenfor det gjorde hele turen værd. Man får lov til at stige ind i Hayao Miyazaki’s fantasi verden, hvilket ikke er så ringe endda. Arkitekturen ligner ikke noget som jeg havde set før. Det meste af det var hentet fra Ghibli’s film. Fra billetlugen går man ned af en gang, som ender i en store hal. Her har man adgang til de fleste aktiviteter og forgreninger af museet. I biografen ”Saturn” viste man små kortfilm lavet specielt til dette museum, dog var man tvunget til at aflevere sin Ghibli billet for at få adgang – hvilket var grunden til at jeg ikke benyttede den. Museet har to udstillings områder - en for speciel udstillinger og så en for en permanent. Deres permanente udstilling hedder ”The birthplace of a film” som viste hvordan en film blev til, samt hvordan man lavede film i gamle dage. Det bliver alt sammen forklaret på en pædagogisk måde så selv børn kunne forstår det. Min kammerat og jeg gik rundt, og så på de mange plancher som fortalte hvordan en Ghibli film bliver produceret. Desværre stod det meste på Japansk, men det gjorde ikke så meget for der var masser af tegninger, modeller og scener at studere. Efter at ha’ set alt indenfor gik vi ud i gården. Her bagte solen, men et par store træer gav godt med skygge, så det føltes ikke ubehageligt. Vi nyd hver en Ramune sodavand siddende på en bænk, mens vi studerede udsigten. I en gårdhave fandt vi et meget frodigt syn. Masser af blomster, smykt arrangeret og i midten af det hele var der en gammel vandpumpe som virkede. Efter et kort hvil gik vi indendørs igen, for at komme op på taget af museet. Deroppe venter en meget kendt figur fra en af Ghibli’s film – en robot soldat fra filmen Laputa i 1:1 størrelsesforhold.
En kolos af stål stod den der i den bagende sol, og betragter alle turisterne med en majestætisk og tavs udtryk. Børnene var vilde med den, og nogle forsøgte da også at klatre op af den. Vi fik lavet det obligatoriske gruppe foto med os og den i billedet. Bag robotten, lettere skjult, fandt vi flere ting fra filmen Laputa, men det vil jeg ikke afsløre her. Indenfor på museet kom vi forbi kat bussen fra ”My neighbor Totoro”. Den er stor nok til at børnene kan vælte rundt indeni den. Desværre må alle over 12 år ikke lege med den, øv. Efter vi har set det meste af museet, sluttede vi besøget af med købe os fattige i butikken ”Mamma Aiuto”, hvor man kunne finde alt indefor merchandising. Nu var der ikke andet end at vente på den næste bus tilbage til Mitaka station, tilbage til vores Ryokan i Asakusa, Tokyo.
